Thybordet
  • Foregår første mandag i september hvert år
  • Så mange steder som muligt
  • Så mange deltagere som muligt
  • Har en menu med fisk, frikadeller, delvis fri dessertslags, vistnok oprindelig rabarbergrød, og kaffe
  • 18.35 synges alle steder:
    "Blæsten går frisk over Limfjordens vande".
  • Foreninger, eventuelt andre, taler om fortid og fremtid vedrørende det lokale miljø
  • Der er mulighed for at rose, hvis noget er fortjent
Der foregår dog flere steder civil ulydighed
Tilmelding:
Ida Thomsen 2258 9096
Jytte Sunesen 2146 9909
Povl Hamburger - Erik Bertelsen
Blæsten går frisk over Limfjordens vande,
Rusker dem op til vågen flugt,
Jager dem mellem de favnede starnde,
Fylder med toner hver en bugt.
Og sømanden synger bag sit rat
På krydstogt fra Nordsø til Kattegat.

Dagen står høj over Limfjordens vande,
Bredning og sund og krinklet vig!
Sallingland, Thyland og andre lande
Hilser hverandre med mågeskrig.
Og bonden går på sin egen agerjord
Med blikket forynget af luft og fjord.

Lyset slår blink over Limfjordens vande
Tindrer og ler i et stridigt spil.
Bølgerne kaster med flammende brande
Vikingedrømmenes hvide ild.
Og ungdommen føler fjordens magt,
Og udve fjernt over verden strakt.

Længsel er saltet i Limfjordens vande
Her fik jeg fartens glød på kind,
Her blev med kølige stænk mod min pande
Viet til uro mit sejlersind.
Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør
I kuling fra Hals og til Harboør.

Print og tag med.

Kære Alle Boddum og Ydbyborgere

Mandag den 3. september18.00 inviterer vi til fællesspisning
ved Thybordet.

Vi mødes i Boddum Ydby Skytte- og Fritidscenter til fælles aftensmad og hyggeligt samvær.

Derudover sidste nyt fra foreningerne.

Pris 75 kr. for voksne, børn indtil konfirmationsalderen gratis.
Der kan købes drikkevarer til særdeles rimelige priser.
OBS!
Medbring venligst service til 2 retter mad samt kaffekop.

Menu:
Fisk, frikadeller, is og småkager. Lokale råvarer naturligvis

Tilmelding senest 29. august til:

Ida Thomsen tlf. 2258 9096

Jytte Sunesen tlf. 2146 9909

Vi håber at se rigtig mange til en hyggelig og uforpligtende aften.

Med venlig hilsen

Boddum Beboerforening og Ydby Håndværker- og Borgerforening