|
Ydby Skov
|
|
Som mange kan huske, har der hvert år været holdt Sankt Hansfest i Ydby Skov.
Og altid med en båltale I år 2022 blev båltalen holdt af Det var en tale der fik os til at tænke, tænke på den måde vi lever på. Talen er blevet meget viderefortalt Jens Munksgaard har været så venlig at udlåne manuskriptet. |
|
Tale Skt. Hansfest Ydby 23. juni 2022
Man kan godt bilde sig noget ind, som slet ikke er der. Optræd som skorstensfejer - som postmand - som præst. Det er bare noget, vi oplever, fordi vi kan genkende det. Vi kan også blive spændte på noget, som slet ikke er kommet endnu. Vi er spændte på jul, fødselsdag. I dag og i nat sankthansaften gør vi op med alt det, som vi er bange for. At være bange for noget er tit en slags ind-bildning. Sommernat med telttur. Træstammen lignede en mand, men i virkeligheden var det bare en træstamme. Og når vi bliver forskrækkede, så vi bliver helt bange. Hvis du kommer gående lige så stille, og en eller anden pludselig siger BØH!! Så bliver du bange, uden at der er sket andet, end at en sagde BØH!! I gamle dage var folk bange for noget, som vi ikke er bange for mere. I gamle dage var folk bange for nisser, forbi folk troede, at nisser bragte uheld. Det var nissen, der fik mælken i spanden til at blive sur. Det var nissen, der stjal grydeskeen fra pigen i køkkenet. Det var nissen, der fik den gamle hest til at blive svag, så den ikke kunne trække ploven eller vognen, når der skulle køres korn ind fra marken. med. I gamle dage var mennesker bange for ellefolket, som boede i højen eller i bakken eller i mosen. Om natten midt om sommeren, ligesom nu, når det ikke bliver helt mørkt, så kunne man se mosekonen brygge. Det er ganske almindelig tåge, som ligger over åen i dalen. så den lignede ellepiger, der dansede i hvide kjoler med langt hvidt, udslået hår. Og det var dengang (som nu) unge piger, der havde langt løst hår. Så blev karlene ellevilde på grund af ellepigerne. De ville danse med de smukke piger, men blev meget forskrækkede - for de ellepiger var hule i ryggen. Nogle blev bjergtaget. Det vil sige, at de forsvandt sammen med ellepiger ind i højen. De blev taget ind i bjerget! Og når de kom tilbage, var de 1 ofte ude af sind. Det var den tids forklaring på det, vi kalder sindsyge. Det troede man også kunne ske med spædbørn. Det var alt sammen noget, mennesker bildte sig ind - indbildning. Folk bildte sig også ind, at der var trolde. De var bange for trolde, for bjergfolk! De var bange for hekse! Ja, det blev somme tider til, at de kastede skylden for det, de var bange for , på andre mennesker. Det var heksene, der blev beskyldt for at gøre ondt i sognet eller på egnen - eller sprede sygdom. på heksene, og så skulle de brændes. Hekkenfeld til - d.v.s. til Hekla på Island. Ad Hekkenfeldt til! Når man er bange, og man ikke ved, hvad man er bange for, så finder man noget eller nogen at kaste skylden på. Når man er bange, og man ikke ved, hvad man er bange for, så finder man noget eller nogen at kaste skylden på. Det var alt sammen indbildning - noget folk bildte sig ind. synder som følge af indbildning og overtro, at der er blevet brændt omkring 1.000 mennesker i Danmark - langt de fleste kvinder. Den sidste gang i 1693 på Falster. 329 år siden. helbrede forskelligt. Og de hellige kilder havde særlig kraft denne nat.
frygt. Vi skal i stedet leve af håb om, at det gode får lov at præge os. Så lad os blot sige, at denne nat og dette bål er til for at huske os på al overtro og for at glæde os over, at vi ikke mere lever under overtroens frygtskabende rædsel, men i fornuftens verden med troen, håbet og kærligheden som kendetegn. Vi vil fortrænge indbildning og frygt. Vi vil fremme udvikling og fællesskab. Vi vil leve frit. Mange ønsker, at tingene skal være som i gamle dage. Mange er bange for alt det nye. Men vi skal tænke os om og huske, at vi allerede lever med forandringer, som er kommet lige så stille, uden at vi er kommet til skade af det. Ydby station 1952-56: 1 stationsforstander 3 trafikassistenter og 2 ekstrarbejdere. Ydby station fungerede engang som posthus, med postbil til Vestervig - Agger. Seks dage om ugen, mødte postbuddet op, for at sortere breve og pakkeforsendelser. Nu skriver vi næsten ikke breve mere, men vi SMS'er og er på Facebook, og vi ved mere om hinanden end nogensinde før. I 1891 hed det Thy Telefonselskab, som blev opkøbt af Jysk Telefon i 1895. Ydby Samtalestation blev oprettet i 1904. JTAS blev til TeleDanmark i 1992 og siden til TDC og YouSee. Vi taler sammen i Mobiltelefon, og de unge ser ikke længere fjernsyn som vi ældre - de streamer! Bare for 10 år siden var der stadig købmand i Ydby; men tænk vi får stadig rugbrød, mælk og sukker! I dag kan du ikke købe andet end honning, æg jordbær og juletræer omme ved Ole. Bare for 40 år siden var der en masse, som ikke er mere. Forandringerne er kommet; og vi lever stadig! Vi kan være bange for dem, men de kommer alligevel. Vi skal ikke bilde os ind- vi skal ikke leve i den indbildning, at alt det nye er noget, vi skal være bange for. I fællesskabet skal vi altid styrke oplyst udvikling. Vi er 705.000 mennesker, som bor i Danmarks landområder. Det er ikke helt der samme som Udkantsdanmark. En ottendedel af danskerne bor i landområderne BNP. Så vi skal løfte hovedet, og vi skal styrke fællesskaberne. Derfor skal vi bevidst søge oplyst udvikling. Uden frygt for fremtiden. Vi skal arbejde under disse vældige himle, hvor nutidens Gimle rejser sig, nu da det gamle er væk. Nede i Holmegård blev et lille elektricitetsværk drevet af en dieselmotor, suppleret af vand og vind. I Doverodde var der kro, mejeri, central og fiskeri - alt er nedlagt. Nu sker der noget andet. Der var dyrlæge og distriktslæge i her Tvolm. Nu kører vi til Hurup. De styrkede fællesskabet. De lod sig oplyse til udvikling. Her på pladsen blev der engang holdt socialdemokratiske 1. maj møder. Hans Bakgaard holdt sine koncerter, Det var "holde i hånd møder" har jeg hørt fra en, der gerne ville af sted, "når det var klemme-pige-vejr!". I dag er det os, der skal lade os oplyse og udvikle i fællesskab. Vi skal ikke gøre oprør imod det gamle. Men vise os værdige til arven ved at gøre op med arven, så vi tager det bedste med os til fremtiden. Ikke være bange for forandringer eller nye naboer. Det bedste er at udvikle i fællesskab. Lad os bare sende heksen - den gamle frygt og indbildning ad Bloksbjerg til- eller ad Hekkenfeld til. Og lad ikke de indbildt smukke ellepiger gøre dig ellevild! holdes op for os i huset heromme på bakken. I kirken hører vi ikke om indbildning, men om tro. Troen er ikke indbildning. Troen er den kraft eller energi, som i os skaber håbet om, at det håbløse forsvinder, og at frygten overvindes. Der er ikke noget at være bange for. Frygt ikke tro kun! I nat er ikke en trolddoms nat. I nat vil vi lade troen, håbet og kærligheden inspirere os til et liv i fællesskab under oplyst udvikling, så at vore fællesskaber kan bestå og rumme enhver, som vil være med til at skabe fred her til lands. Her, hvor 49 gamle oldtidshøje minder os om, at forandring altid har bragt udvikling, skal vi ikke afvikle vore gamle fællesskaber, men udvikle dem. Tidligere have vi arbejdsfællesskaber. I dag har vi interessefællesskaber. Der kræver kamp uden frygt. En fred, som intet har med lad dovenskab at børe, men har at gøre med udsyn- sådan som I har skabt det med Sydthy-Klyngen. Fred er ikke passiv veltilpashed. Fred er forene til splittede. Fred er at samle det spredte. Fred er hele det delte. Derfor er fred altså kamp. Vi synger nu midsommervisen. |