Skibsted Fjord og Vikingetiden
Det er der flere der har en mening om.
Redaktionen holder sig til sagkundskaben.
Vikingeskibshallen i Roskilde har for styregruppen for "Vikingerne i det danske landskab" udgivet "Med vikingen som lods ved den danske kyst" med Max Vinner som forfatter. Bogen støtter til fulde vort syn på den sag.
Kortskitse fra Max Vinner "Med vikingen som lods ved den danske kyst"
(Vikingeskibsmuseets copyright)
På dette kort fra 1775 fremgår det, at Thyholms Vejle (Sindrup Vejle) var en del af Skibsted Fjord.
Draget, hvor man drog skibene over, har været vest for Røjensø Odde.
I 1085 ville Knud Svendsen, også kaldet Knud 4., (senere helliggjort) drage i leding og forsøge at generobre England, der på grund af en tronfølgestrid var gået tabt. Han samlede over 1000 skibe, hvor der var de bedste forhold for skibene, men også for deres bemanding.
Her var havn, handelsplads, gode landforbindelser ad Oksevejen og dertil tingsted og galge.
Kongen blev imidlertid opholdt af en grænsestrid i Slesvig, og da han endelig nåede til Skibsted, var det meste af flåden sejlet hjem.
Knud betragtede det som rømning og udstedte store bøder. Flådens folk mente ikke de var skyld i noget og betalte ikke. Da Knud kom for at opkræve bøderne, blev han jaget væk og forfulgt, hvilket endte med at han blev slået ihjel i Albani Kirke i Odense den 10. juli 1086.
Ovennævnte er den korte fortælling. Læs mere nederst på siden.
Fra det yderste Boddum til Hvidbjerg på Thyholm er der lang vej om ad vadestedet ved Sindrup. Der var da også, lidt før og efter 1800-tallet, færgedrift fra Boddum ved Hundser Odde til Skjolddal på Thyholm. Også længere inde i fjorden var der en slags færgeoverfart, især benyttet af mænd fra Boddum, som arbejdede på teglværket ved "Odgaard", øst for Lyngs Kirke
Færgerne blev roet, ind imellem med hjælp fra sejl.
*
Der blev for mange år siden arbejdet på at bygge en dæmning og afvande fjorden, for at etablere landbrug helt ind til Sindrup.
Det var samtidig meningen, at hovedvej 11 skulle føres gennem Boddum, og over dæmningen. Planerne var kommet så langt, at der 1867 blev givet bevilling til en entreprenør. Det blev heldigvis aldrig til noget.
Vikingeskibet "Thor". Bygget af Neessund Vikingeskibslaug
Boddum Bæks udløb i Skibsted Fjord
Egnen omkring Skibsted Fjord har op gennem tiden været et livligt sted, det vidner de mange høje om.
De ældste er fra stenalderen, de fleste fra bronzealderen, flere af dem er mere end 3000 år gamle.
Da man begyndte at sejle var Skibsted Fjord et godt sted at have som base med læ og roligt vand.
På vandet var der adgang til hele Limfjorden. Til Nissum Bredning var der en åbning i Draget, og når Thyborøn Kanal var kanal, kunne man sejle til England, Tyskland og mange andre steder, uden at skulle om ad Skagen.
Til Doverodde, der tidligt blev en handelsplads, kunne der sejles vest om Boddum, som den gang var en ø.
Vestenden af fjorden gik helt ind til den store handelsforbindelse mellem Thy og hele Europa. Vejen er blevet benævnt Oksevejen. Lige undtaget de tider hvor Thyborøn Kanal ikke fandtes, og når den var sandet til, har mennesker og dyr på vej til eller fra det sydlige udland passeret her. Se Gunnar Iversen "Ravvejen".
Galgehøj til venstre og Tinghøj til højre
Oksevejen har givetvis gået i slugten mellem de to høje. I dag kan det undre, at man ville forcere en 15 meter høj bakke, men vandstanden i fjorden var den gang højere, og det har ikke været muligt at færdes ved bakkens fod.
Der er ikke megen tvivl om, at der har været en stor handelsplads her tæt ved Skibsted Fjord, Nissum Bredning og vadestedet til Thyholm.
Vadestedet var ikke altid komfortabelt at passere, man kunne undertiden, mod betaling, blive båret over.
Her er det"Tinghøj", som ligger få hundrede meter fra "Galgehøj".
Navnene kommer af, at man med handelsplads og stor trafik, har haft behov for at kunne dømme og fuldbyrde dommen.
Gunnar Iversen har i Sydthy Årbog (1992) skrevet " Da Sindrup var centrum"
Torben Lodberg "Tinghøjhuse" udvider det med "Æ ting"
De to høje ligger vest for jernbanen, der hvor den krydser Hovedvej 11. Vil man udforske området, kan man køre 500 meter ud ad Sindruvej til Tinghøjvej, og derefter gå 300 meter tværs over markerne til "Tinghøj", hvor der er udsigt til "Galgehøj", Skibsted Fjord , Sindrup Vejle og Draget vest for "Røjensø Odde".
Der er mange smukke partier ved fjorden
Højene herover er ikke høje men muldbjerge. De er svære at finde, men gå fra Oldtidshøjene mod Skibsted Fjord. Når stranden nås, gå da mod sydvest, bliv ved til de ses.
Synes det mere interessant at gå en anden vej tilbage til cyklerne, følg så terrænet stærkt stigende mod nord, og lyngheden ved Oldtidshøjene vil dukke op.
Herunder en mere uddybet del af historien,
Vikingetiden - den sidste del op til 1085, hvor den endegyldigt sluttede.
Tiden beskrives for en stor del ved hjælp af:
Saxo
Ælnoth (Ælnod)
Aksel E. Christensen (Det Historiske Institut ved Købehavns Universitet
Danmarks Historie, redigeret af John Danstrup, Hal Koch m. fl.(Politikens forlag)
Max Vinner (Vikingeskibsmuseet i Roskilde)
Vikingetiden sidste konger:
Harald Hén
Ved Isøremødet 1074 blev Harald Hén valgt til konge, og Knud vraget. Knud var blevet støttet af en kreds af høvdinge, der ikke havde forstået at vikingetogternes tid var forbi.
Harald måtte love at følge folkets ønsker, der var ikke brug for en krigerisk konge.
At han fik tilnavnet Hén skyldes sikkert, at hén er en blød sten, en slibesten. Han blev da også kendetegnet som en veg og ubeslutsom mand, hvilket vistnok er en del uretfærdig. Harald døde 1080.
Knud Svendsen, også kaldet Knud .
Knud, der havde fortrukket sig til Skåne, og genoptaget sine vikingetogter, vendte straks hjem og overtog kongehvervet med magt, der nævnes ikke noget om et valg.
1000 skibe på Skibsted Fjord
I sommeren 1085 havde Knud sikret sig 600 bemandede skibe fra Grev Ro-bert af Flandern, hvis datter Edel han var gift med. Kong Olaf Kyrre af Norge tilbød 60 skibe. Dertil bød Knud hele den danske ledingsflåde møde op i den vestlige Limfjord, hvorfra der da var mulighed for udsejling til Nordsøen. 1000 skibe menes der at have været samlet, og så havde grev Robert endda lovet 600 mere.
Kupforsøg sydpå
Knud havde imidlertid fået problemer med et ulmende oprør i Slesvig, og udeblev så længe fra flåden i Limfjorden, at de danske ledingsmænd sejlede hjem for at høste, hovedparten af dem var bønder. Knud blev temmelig rasende, idømte de vegne store bøder og sendte resten af flåden hjem, med påbud om at komme igen til foråret.
Inddrivelse af bøder
Da han senere vendte tilbage, og med stor voldsomhed ville inddrive bøderne, resulterede det i et oprør mod ham, med ødelæggelse af hans ejendomme, især omkring Aggersborg.
Til sidst flygtede Knud mod syd, forfulgt af en efterhånden større og større flok af utilfredse undersåtter.
Det endte med hans drab i Albani Kirke i Odense., som han selv havde ladet bygge.
Oprørets årsag
Når det nævnes, at udskrivning af leding til hans planlagte vikingetogt mod England, og hans fremfaren mod de danske ledingsmænd, skulle være årsag til oprøret mod ham, så må det nok erkendes, at det bare var bægeret der flød over i den anledning.
Ved hjælp af hans voldsomme død i Albani Kirke i Odense, lykkedes det den tids spindoktorer, at få ham erklæret til helgen, dog med nogen tvivl om den beretning.
Helgenkåringens efterfølgende betydning
Knuds kåring til helgen fik stor betydning for den efterfølgende regent, Knuds bror Oluf Hunger, men det er en anden historie.
Tilnavnet Hunger fik han fordi der opstod hungersnød som følge tørke og senere voldsom regn. Det udlagdes som straf for mordet på Knud.
Vikingetidens afslutning
Når flere skriver at vikingetiden sluttede 1085, så er det lidt ukorrekt, for den sidste togt nævnes at være 1075, dog uden at gøre landgang!
Og det var af den Knud der, efter i 1080 at være blevet valgt blev konge, i 1085 nåede at samle en flåde i Limfjorden, en flåde der ikke kom længere.
Hændelserne om denne leding, førte til oprør mod Knud, til drab på ham, og senere hans helgengørelse.
Mange skriver, ved nogen noget?
Nogen af dem der udtaler sig hævder endda, at ingen ved noget sikkert.
Kunne det lade sig gøre
Man kan jo spekulere på om 1000 skibe kunne være på Skibsted Fjord.
Det kunne de arealmæssigt sagtens, ganske vist er Skibsted Fjord ikke særlig dybvandet, men datidens skibe stak ikke særlig dybt, de har kunnet ligge næsten overalt.
Fordeling af andre årsager
Skibene har nu nok været fordelt på et større område, om ikke for andet, så på grund af de mange besætningsmedlemmer, der må have været en stor belastning for lokalsamfundet.
Udsejling fra Skibsted Fjord til Nissum Bredning
Det stykke land der i dag skiller Skibsted Fjord fra Nissum Bredning kaldes Draget. Navnet kommer ret sikkert fordi man her drog skibene over.
Sindrup Vejle ligger lavt, og er med års mellerum en "fjord".
Når det går hårdt til, har Nissum Bredning flere gange været ved bryde igennem, og kun hurtig udrykning med sten og grus har forhindret det.
Tidligere højere vandstand
Der er ikke særlig megen tvivl om, at der tidligere har været noget højere vandstand i de danske farvande.
Det sandsynliggør Vikingetidens historie om udsejling fra Skibsted Fjord, via Nissum Bredning gennem Thyborøn eller Agger Kanal til Nordsøen.
Det sidst hørte fra en vikingeentusiast, at vandstanden i 1000-1100 skulle have været 3,5 meter højere end i dag, er vist for overbevisende.