Doverodde Købmandsgaards Venner
Aktiviteter
Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hele landets kunstmuseum, og vi arbejder på at gøre museets store samling af kunst tilgængelig for langt flere danskere. Derfor drømmer SMK om at åbne en filial på Doverodde Købmandsgaard i Thy!

Vi er i fuld gang med at rejse penge til projektet og med at planlægge det nye museum. I den forbindelse har vi brug for at tale med alle jer, der bor her, og alle jer, som museet skal blive noget for, når det åbner. Vi vil gerne blive klogere på jeres ønsker, tanker og drømme om og til det nye museum. Og vi vil rigtig gerne høre din stemme...

Fredag 12. oktober 15-19 afholder vi borgermøde på Doverodde Købmandsgaard,
Hvor vi også fortæller mere om Statens Museum for Kunst og visionerne med museet i Thy.

Borgermødet er åbent for alle, og vi håber selvfølgelig, at du vil deltage der.

Streaming-Foredrag i Doveroddesalen
Streaming-Foredrag vises flere steder på samme tid. Foredragsholderen er altså ikke til stede - men ses på skærm.

Se Aktivitestskalender Alle foredrag starter 18.45 præcis

Herunder en beskrivelse af efterårets emner:

Dit indre liv med billioner af bakterier

Tirsdag den 23. oktober 2018

Forelæser: professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

Sprog: dansk

Entré: gratis

Mennesket er en superorganisme der består af ligeså mange bakterie- som menneskeceller. Hør hvordan de sundhedsfremmende bakteriearter former dig som menneske, styrer din modstandskraft og dit stofskifte. Og hvordan du får det bedste frem i dine bakterier.

Mennesket er en superorganisme som rummer ligeså mange bakterieceller som menneskeceller. Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen. Langt de fleste af vores bakterier findes i tarmen.

Skønsmæssigt har et vokset menneske omkring 50.000.000.000.000 bakterier fordelt på flere hundrede forskellige bakteriearter.

Indtil for få år siden var tarmbakteriernes univers et lukket og mørkt univers for forskerne fordi kun relativt få arter af tarmbakterier er lette at dyrke i laboratoriet, i fx petriskåle, da denne type bakterier ikke tåler atmosfærens ilt og fordi de kun vil vokse i fælleskab med mange andre bakteriearter.

Men på det seneste er der blevet kastet lys ind i tarmens mørke fordi forskere verden over har taget DNA-teknikker og avanceret matematik i brug. Det har givet os ny viden om tarmens mylder af mikrober. Hvem de er? Og hvad laver de inden i os og med os? Det viser sig at de fleste er gavnlige og sundhedsfremmende. De omdanner madrester til energi for os. De producerer K-vitamin og nogle B-vitaminer.

Bakterierne spiller en afgørende rolle for vores modstandskraft mod infektioner. Og de regulerer dannelsen af flere hormoner og signalstoffer. Forsøg på dyr viser at nogle af bakteriernes signalstoffer påvirker hjernen. Også virkningen af forskellige former for medicin er afhængig af hvilke bakterier vi har i vores tarme.

I forelæsningen diskuteres hvorledes ubalancer i tarmbakterier er knyttet sammen med en række kroniske sygdomme. Der vil blive lagt vægt på, hvad vi selv kan gøre for at have tarme i topform med en overvægt af helbredsstabiliserende tarmmikrober.

Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen

Hvorfor ældes vi?

Tirsdag den 6. november 2018

Forelæsere: lektor i aldringens molekylærbiologi Tinna V. Stevnsner og lektor i biogerontologi Suresh Rattan, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Sprog: dansk og letforståeligt engelsk – alle illustrationer og tekster vil være på dansk

Entré: gratis

Giver den nyeste molekylære forskning i aldring os koden til et langt og sundt liv? Måske. Hør om de mekanismer, der bestemmer at vi ældes, hvorfor vi ældes forskelligt samt hvordan vi sikrer os en alderdom med god livskvalitet.

Vi ældes alle – det er en naturlig del af livet. Rynker og gråt hår er bare nogle af de mange tegn på aldringsprocessen. Forskningen har vist, at der ligger flere fælles mekanismer bag aldring, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Nogle mennesker er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andres vej mod livets ende præges af sygdom allerede tidligt i alderdommen.

Hvornår bliver vi ældre – biologisk set? Forskere forsøger at afdække de processer, der fører til at vi ældes – og hvorfor vi ældes forskelligt. Det sker på celleniveau, hvor forskerne studerer de molekylære mekanismer, som er fundamentet for liv og dermed også sygdom og aldring. Man kan for eksempel se at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres arvemateriale, DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.

Kan den nyeste molekylære forskning i aldring give os koden til et langt og sundt liv? Hør hvorfor vi ældes og om de nyeste forskningsmetoder og resultater inden for den molekylære aldringsforskning.

Det er en erfaring at kost, fysisk aktivitet samt mental og psykisk engagement kan medvirke til, at vi holder os fit. Hør I foredraget om de molekylærbiologiske mekanismer bag.

Vulkaner og samfund gennem tiderne

Tirsdag den 13. november 2018

Forelæsere: professor i geoscience Christian Tegner, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og professor i miljøhumaniora Felix Riede, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Sprog: dansk

Entré: gratis

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? To forskere sætter geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne og hvordan de har påvirket samfund – også i de nordiske lande.

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? I dette foredrag vil du høre tre udvalgte casestudier af netop hvordan vulkaner har påvirket samfund.

Med udgangspunkt i de seneste års forskning sætter de to forskere geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne: udbruddet af vulkanen Laacher See i Tyskland for 13.000 år siden, vulkanudbruddet på øen Santorini i Middelhavet for knap 3.600 år siden samt på en stribe sammenfaldende vulkanudbrud i det sjette århundrede af vores egen tid.

Det er ikke svært at regne ud at planter, dyr og mennesker som levede i nærheden af disse voldsomme katastrofer blev voldsomt påvirket, men meget tyder på at vulkanernes arm til tider var meget lang: evidens fra is-kerner, træringe og arkæologiske fundsteder fortæller om indvirkninger på folk og fæ langt væk fra udbruddenes epicentre. I alle tre tilfælde kan der eksempelvis trækkes tråde til ændringer i samfundene i de nordiske lande – på godt og ondt.