Gode gamle huse
Her i Ydby væltes der af og til et hus, i de fleste tilfælde retfærdigt nok.
En gang imellem går det dog ud over huse, der grundet af stil og historie burde være bevaret. Mangel på beboelse og vedligehold gør det bare ofte umuligt.

Derfor skal vi være glade for, at der vedligeholdes gamle huse, så gamle hukommelser kan nikke genkendende, som nu til det gode gamle Gule Palæ her til højre.

Snakken om det Gule Palæ blev påskud til at se hvad der ellers er i Ydby.
Der er søgt hæftet noget historie på. Der kan godt mangle noget, derfor vil det være dejligt om nogen kan supplere med viden. e-mail
Til beskrivelse af husene og deres tidlige beboere, har jeg støttet mig til snak med min gamle nabo Charles Nielsen, før han døde.
Det Gule Palæ, som er benævnt senemperisk
Også kaldet Christian den 8. stil, som sluttede omkring 1850. Hvorefter formerne blev rundere og lysere.
I Ydby og omegn er der bygget flere huse i den stil, vi kan godt kalde dem typehuse, for de ligner meget hinanden i stil, der kan være lidt forskel på størrelse, antal skorstene og lignende.
Jeg kan finde følgende:
1. Det gule palæ, som med sin beliggenhed er een af de mest sete.
Det gule Palæ var ved opførelsen hvidkalket.
Der er det også på billedet herunder,
Billedet er taget efter 1936, og før 1955.
Oddesundvej 302 en Bungalow, som byggedes fra midten af trediverne. Huset er nu nedrevet.
Oddesundvej 304 blev bygget af Viktor Ernst midt i halvtredserne
2. Brendgårdvej 37, et ret langt, lavt og smalt hus.
3. Brendgårdvej 49, som nok er eksemplet på et hus der er bygget en del af rundt i landet.
Der findes i Ydby 2 der ligner hinanden. Sine og Lajs hus på Rakkermarken gjorde også, men det har været borte i mange år.
4. Brendgårdvej 69
Også et typisk mindre hus. Den oprindelige skorsten er erstattet af tilsat, formentlig til brændeovn
5. Rakkermarken
Både billede og hus er i ringe forfatning, huset har været væk i mange år.
Sine og Laj Kaas blev gift i 1872.
Det er vel ikke sandsynligt de har opført huset, så det kan være lige så gammelt som det Gule Palæ.
Sine og Laj var meget fattige, en gang det var meget slemt, bad Sine Juliane om at gå til "Hindsels", der havde hun tjent, og var blevet godt behandlet, hun vidste de ville forsyne Juliane med gode varer.
Der var is på Skibsted Fjord, og tværs over var der ikke så langt.
Julinane blev varmt modtaget, fik mad at spise.
Der blev samlet til en solid pakke at have med hjem.
Da Hindsels-manden hørte Juliane ville gå hjem over isen i mørket, gav han hende 35 ører til toget.
Udenfor tænkte Juliane på, hvor meget mad moderen kunne købe for den store sum.
Hun kunne ikke få sig til at bruge dem til toget, og gik ned mod fjorden.
Det blev en grim oplevelse, isen forberedte sig på opbrud, det bragede rundt om hende, se ret meget kunne hun ikke.
Det lykkedes hende at finde stedet hvor hun skulle i land, det kan vi, siddende her, regne ud var Boddum Bæks udløb, et rigtig farlig sted, for der bliver isen tyndet.
Sine havde været meget bekymret, uden at kunne gøre noget, så der var stor lykke da Juliane kom hjem, oven i købet med masser af mad - og 35 øre.
Når det er i Tvolm disse tidlige huset findes, skyldes det, at før jernbanen kom til Thy i 1882, var der ikke mange huse i det der nu er bydelen ved stationen.
Sommerfugl ved Brendgårdvej 39
En meget nysgerrig vipstert ved Brendgårdvej 43

Hjørnet af Ydbyvej og Oddesundvej
Det gule Palæ er bygget i midten af 1800-tallet. Var ved opførelsen hvidkalket, nogle år rød!
Det blev i 1967, ved en undersøgelse af gamle smukke huse, i et led af værn om By- og landskabsudseende, vurderet af professor K. Gottlob , fra København såmænd.
Gotlob benævner huset Senemperisk, det var i en tid hvor byggestil blev lidt mere borgerlig.
Huset endte i bedste gruppe, smykkende den lille landsby Tvolm. Det var i 1967, og det passer stadig.

Ifølge Ester Bruhn, Aarhus, er huset bygget af rebslager Lars Engmark. Byggegrunden lånte han af Anders Frederiksen "Kirkegaard", hvorunder det meste jord den gang hørte. Betingelsen for lånet var, at Frederiksen vederlagsfrit skulle overtage Det Gule Palæ, når Engmark døde.
Sådan gik det ikke, Frederiksen og hans hustru Marie døde 1908. Et gæt er, det var før Lars Enmark døde.

Siden har der været en del beboere, ikke alle var ejere. Tyrkiske flygtninge nævnes.

Brendgårdvej 37

Her boede Skræddermester Pedersen , een at Ydbys 4 skræddere, han havde 3 ansatte. Lofthøjden var, og er, 170 centimeter. Der er heller ikke langt mellem væggene.
Fru Pedersen skænkede ham en søn i 1859, bemærk årstallet.

I 1903 købte malermester Peter Kristiansen huset.
Peter Måler var populær og billig. Hans familieliv ikke helt normalt.
Han og konen, Ane, havde en søn, Asseman, som nok så let tebåg uker, men vist ikke fejlede noget, det påstod moderen dog i stor grad, og mente det var nødvendigt han sov sammen med hende, hvilket han blev ved med til hun døde.
Peter havde acepteret hele den lange sygdomsbehandling, og flyttet ned i et udskud i den anden ende af huset. Efter Anes død kom der en husholderske i huset, som hurtigt overtog behandlingen af Asseman.

Peter Måler arbejdede jo meget på gårdene. På een eller anden måde gik det sådan, at han nærmest blev adopteret af Matilde og Niels Mogensen på "Højbjerg". Ikke sådan at han boede der, men var der al ledig tid. Når der, om vinteren, ikke var meget malerarbejde, deltog han i det huslige arbejde, pigerne kunne få ham til hvad som helst.
Matilde og Niels Mogensen var nu også meget omsorgsfulde. Når de havde to piger i huset, skyldtes det, at en tidligere forkarl havde gjort den ene med barn. Om hun blev boende er ikke bekendt, men hun fik barnet på gården.

Brendgårdvej 39
Brendgårdvej 41
Er nok lidt yngre end de omliggende huse.. Det fik for nogle år siden en stilændring. Som det ses kan det være svært at behandle gamle mure på ny vis. Lige nu er der foretaget en efterbehandling, der mangler kun malearbejdet.
Brendgårdvej 43
Er egentlig senemperisk stil, det siges også, at nogle af disse "typehuse" blev opført med hårdt tag.
I halvtredserne boede her C. F. Canter. Han var Københavner, havde haft en høj stilling på en københavnsk tobaksfarik. Det gik sådan for sig:
Louise Pedersen var velanset dameskrædder, hun boede sammen med sin bror Dusenius i Brendgårdvej 35.
De havde en søster, Ottomine, som havde udlængsel og andet i hovedet. I Frankrig mødte hun Canter. De indgik ægteskab, købte nummer 43, i begyndelsen til sommerbrug.
Dusenius kom til at passe huset, betragtede det som sit eget, var meget irriteret når ejerne brugte deres ejendom, ikke mindst på Ottomine, som han betragtede som en hysterisk kælling.
Brendgårdvej 49
Et af typehusene i Ydby, se "beskyldningen" i spalten til venstre.
Ved ikke om det kunne være her malermester Christian Mikkelsen boede.
Mikkelsen, kaldet "Fut", var et nemt offer for drillerier. Charles Nielsen har en malende beskrivelse af, hvordan Hans Bakgaard, ved at tude som en ugle udenfor Futs soveværelse, fik denne til, i nattøj, at rende rundt om huset, skældende på utysket. Senere lokkede Hans Fut til, i et selskab med andre, at fortælle om uvæsenet.
Brendgårdvej 69
Hans Bakgaards "Røverreden" - det er Hans der står i døråbningen.
Der kan her læses mere om Hans Bakgaard
På Heltborg Museum findes en mindestue for Hans, der kan man få en fornemmelse af hvordan han levede.
Kammersgårdsvej lige før den rammer Kløvenhøjvej. Det område man kaldte Rakkermarken.
Her boede Sine og Laj Kaas. Det er Sine der står udenfor huset.
Nielsine Andersen og Jens Nicholai Johannesen, de blev gift fredag 12. juli 1872. Fik 6 børn.

De var forældre til Juliane, bestyrer af Samtalestationen i Ydby, mor til Egon og Charles Nielsen, og Anker Johansen.

Etatsråd Niels N. Andersen beskriver, i anledning af en fin udnævnelse, sit levnedsforløb meget grundigt.
Charles Nielsen skriver herom i en artikel, at det ser ret rigtigt ud, men etatsråden glemmer dog, at min ludfattige mormor i Rakkermarken var hans kusine, selvom de som unge begge boede på Kammersgårdsvej.
Ydbyvej 222
?
Oddesundvej 300
?